Bopæl

advokat læser juridisk tekstadvokat besvarer opkald

Bopæl

I forbindelse med skilsmisse eller samlivsophævelse skal der tages stilling til, hvor jeres barn/børn skal bo.
Man skal som forældre i en bopælssag være opmærksomme på, at der er aftalefrihed om barnets bopæl. Forældrene kan frit aftale, hvem barnet/børnene skal bo ved, og hvor meget samvær barnet/børnene skal have med den anden forælder – som herefter kaldes samværsforælder.

Beslutningskompetencer

Det er særlig vigtigt at være opmærksom på, at når den ene forælder bliver bopælsforælder, opnår denne en ret og pligt til at sørge for den direkte daglige omsorg, vælge daginstitutioner (ikke skole), flytte indenlands med barnet (dette skal dog varsles), søge hjælp ved skolepsykolog og modtage børnesagkyndig rådgivning.

Væsentlige beslutninger om barnet er derimod baseret på fælles forældremyndighed. Her nævnes bl.a. væsentlig medicinsk behandling, medicinsk indgreb, skolevalg, risikobetonet fritidsaktivitet, flytning udenlands og udstedelse af pas.

Behandling i Familieretshuset

Opstår der efter et brud uenighed, eller bliver man en tid efter et brud uenige, om barnets/børnenes bopæl, skal sagen behandles ved Familieretshuset. Sagen indbringes for Familieretshuset via hjemmeside, hvorefter forældrene bliver indkaldt til et møde. Barnet/børnene vil typisk også blive indkaldt til en samtale, hvis denne/de er ca. 7 år eller derover. Dette skal bidrage til at afgøre, hvor det er bedst for barnet/børnene at bo.

Behandling i Familieretten

Er der ikke opnået enighed ved behandling i Familieretshuset, skal det særligt bemærkes, at Familieretshuset ikke har afgørelseskompetence. De sender sagen videre til Familieretten, som er beliggende ved byretten i den retskreds, hvor barnet/børnene har adresse.

Når sagen overgår til Familieretten, er der forskellige måder at behandle sagen på. Der inddrages ofte en børnesagkyndig i denne sagsbehandling. Dette er gældende, både når sagerne bliver forsøgt løst ved indgåelse af forlig mellem forældrene, og når der er ønske om, at sagerne bliver afgjort af retten.

I forbindelse med sager ved Familieretten vil barnet/børnene, hvis det/de er ca. 7 år eller derover, stort set altid blive hørt omkring deres holdninger og ønsker. Herudover har retten mulighed for at igangsætte yderligere foranstaltninger – f.eks. børnesagkyndige undersøgelser – hvis retten vurderer, at det er nødvendigt at belyse forholdene yderligere.

Herudover vil den enkelte forælder altid have mulighed for at give udtryk for sin holdning til sagen. Dette kan ske ved enten et egentligt retsmøde eller en af de alternative løsningsmodeller.

INDSIGT rådgiver naturligvis gerne om de forskellige behandlingsmåder, og hvilken/hvilke vi anbefaler i netop din konkrete situation.

Fri proces og retshjælp

I bopælssager er der mulighed for at søge fri proces, og ved nogle forsikringsselskaber kan man opnå retshjælpsdækning til betaling af omkostninger for advokatbistand.

Hvad er afgørende for sagens udfald?

Det har væsentlig betydning for udfaldet af sagen hvilken forælder, der har været den primære omsorgsperson – dette betyder typisk hvilken forælder, der har den stærkeste relation og tilknytning til barnet/børnene.

Dette vil altid bero på en individuel, konkret vurdering af, hvor det vil være bedst for barnet/børnene at bo, men det vil tillægges stor betydning, hvilken forælder der varetager barnets/børnenes basale omsorg.

Herudover vil det, hvis barnet/børnene bliver hørt, være yderst væsentligt, hvad barnet/børnene giver udtryk for af egne ønsker og holdninger. Det er ligeledes et centralt parameter, hvorvidt det er nødvendigt med et skoleskift i forbindelse med ændring af bopæl.

Advokatbistand

INDSIGT står altid gerne til rådighed for en gratis og uforpligtende drøftelse af din sag, så dine muligheder kan blive afdækket, inden sagen igangsættes.

Advokat Kristian Regnar Pedersen har stor erfaring med bopælssager og vil derfor grundigt kunne rådgive omkring hvilke parametre, der vil/kan blive vægtet i din konkrete sag.

Du er velkommen til at kontakte Kristian pr. telefon; 53546560 eller pr. mail; kristian@advokatfirmaetindsigt.dk. Du kan ligeledes kontakte Kristians sekretær, Mette Veggerby Sørensen, på telefon; 88444030 eller pr. mail; mette@advokatfirmaetindsigt.dk, for at aftale et telefonmøde.

Kontakt INDSIGT

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Advokatfirmaet INDSIGT © 2023︳
CVR: 40592164︳
Konto nr. 9217-2075499054
Advokatfirmaet indsigt @ 2023
CVR: 40592164
Konto nr. 8142-2075499054