Tvangsanbringelser

Tvangsanbringelser

Tvangsanbringelser/tvangsfjernelser er nogle af de mest indgribende situationer i familielivet og giver naturligvis anledning til en række udfordringer og fortvivlelse for forældrene og barnet.
Herudover indeholder disse sager en stor mængde bilag og yderst komplicerede regler, som ofte kan skabe stor forvirring. Derfor er det særligt centralt, at forældrene i disse sager har en erfaren og kompetent advokat ved sin side.

Behandling af tvangsanbringelser

I sager vedr. anbringelse, eller sager vedr. forhold i forlængelse heraf, har forældre og barn (over 12 år) ret til advokatbistand. Dette betyder, at hvis barnet er over 12 år, vil det blive væsentligt inddraget i sagsprocessen.

Sagerne kan føres i tre instanser.

  1. Instans er altid Børn & Unge Udvalget i den kommune, der behandler sagen. Børn & Unge Udvalget består af 5 medlemmer – 1 juridisk dommer fra den lokale byret, 2 psykologer – udpeget af Familieretshuset samt 2 medlemmer af byrådet. Disse kan træffe afgørelse i 1. Instans.
  2. Instans er Ankestyrelsen, som efter 1. møde kan træffe afgørelse på ny.
  3. Instans er den lokale byret, som udover 1 juridisk dommer består af børnesagkyndige.

Hvornår er man berettiget til advokatbistand?

Ved alle tre ovenstående instanser er forældrene og barnet berettiget til advokatbistand.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke kun er i forbindelse med selve anbringelsen, at man er berettiget til advokatbistand.

Man er ligeledes berettiget til advokatbistand

hvis det er nødvendigt at gennemføre en undersøgelse af barnet på en institution, som forældrene ikke vil give samtykke til,

hvis sagen skal for Børn & Unge Udvalget i forbindelse med genbehandlingsfristens udløb,

hvis der skal gennemføres lægelige behandlinger eller undersøgelser, som er nødvendige, og forældrene ikke vil give samtykke hertil eller

hvis den enkelte kommune ønsker at anbringe barnet på en lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling eller en sikret døgninstitution.

Herudover er man berettiget til advokatbistand, hvis der er truffet afgørelse af midlertidig karakter, og denne skal godkendes,

hvis barnet/den unge skal flyttes til andet anbringelsessted eller

hvis den enkelte kommune ønsker at afbryde forældrenes samvær med barnet – dette gælder ligeledes telefon og brevkontakt.

Samvær i forbindelse med tvangsanbringelser

Som forældre til et anbragt barn kan der opnås samvær med barnet. Dette samvær fastsættes af din sagsbehandler og skal fastsættes efter barnets tarv. Det er således vigtigt at have fokus på, at det er barnet, der har ret til samvær – og ikke forældrene, hvilket betyder, at der kan træffes afgørelse om væsentligt mindre samvær end den enkelte forælder finder rimeligt.

Ved afbrydelse af samvær skal dette indbringes for Børn & Unge Udvalget. Afbrydelse af samvær vil typisk finde sted, når en forælder har samvær med barnet i et omfang under 1 time hver 6 uge.
Det er naturligvis i forbindelse med kommunens beslutning særligt centralt, hvad barnet ønsker – men der foretages også en vurdering af, hvilken risiko, for barnet, samværet er forbundet med.

Advokatbistand

Har du brug for advokatbistand står jeg naturligvis til rådighed for en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte netop din konkrete situation og dit behov for bistand.

Omkostningerne i forbindelse med advokatbistand i anbringelsessager – i såvel Børn & Unge Udvalget som Ankestyrelsen og Byretten – betales af kommunen, hvorfor dette vil være uden omkostninger for dig.

I forlængelse af ovenstående skal dog bemærkes, at korrespondance med sagsbehandler mv. vil være for egen regning.

Advokat Kristian Regnar Pedersen har stor erfaring med nærværende type sager og vejleder naturligvis gerne grundigt om den enkelte sags indhold og dermed give en vurdering af muligheden for at vinde sagen.

Tag gerne kontakt i god tid inden et evt. møde i Børn & Unge Udvalget således, at Kristian har mulighed for at forberede sagen eller eventuelt handle på sagen forinden den kommer så langt.

Du er velkommen til at kontakte Kristian pr. telefon; 53546560 eller pr. mail; kristian@advokatfirmaetindsigt.dk. Du kan ligeledes kontakte Kristians sekretær, Mette Veggerby Sørensen, på telefon; 88444030 eller pr. mail; mette@advokatfirmaetindsigt.dk, for at aftale et telefonmøde.

advokat besvarer opkald

Kontakt INDSIGT

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Advokatfirmaet INDSIGT © 2023︳
CVR: 40592164︳
Konto nr. 9217-2075499054
Advokatfirmaet indsigt @ 2023
CVR: 40592164
Konto nr. 8142-2075499054